Julefrokost på lageret – Winterwonderland

Kunde: Brands4Kids

Julefrokost i lagerhal - Event styling

Brands4Kids's lagerhal forvandles til sandt wonderland

Til denne julefrokost fik vi fornøjelsen af at forvandle deres lagerhal til et sandt wonderland. Lokalet blev pyntet med den smukkeste lyskæde stjernehimmel, hvor det var muligt at afholde en lækker middag.
Det store lagerlokale blev afskærmet med en funklende glimmervæg, så den hyggelige, intime stemning kunne bevares. Derudover var rummet dekoreret med flotte juletræer pyntet med glimmer. Bordene var smukt dækket med krystalglas, blå stofservietter snoet med en krystalkæde, elegante blomster og grene samt hvide stagelys.

Der var også oprettet et loungeområde med høje, hvide ståborde, som var placeret både tæt på baren og ved det band, der spillede under aftenen. Selvfølgelig var der også gjort plads til et dansegulv, så natten kunne holde sig ung og frisk. En nem og praktisk måde at afholde en fed firmafest i egne lokaler – uanset om lokalet er stort eller lille, moderne eller mere rustikt.